loebforlivet.dk © 2009 

 

Det havde øset ned hele dagen lørdag, det styrtregnede hele natten, og søndag morgen regnede det stadig lidt. Mie havde det lunt og godt i sin seng og kom ikke op til Folkeparkens Motionsløb den 15. august. Så da hun dukkede op iført regnfrakke og gummistøvler for at være med til kaffe-kage-hygge og pokaloverrækkelse i parken efter løbet, var hun lidt nervøs for at blive skældt ud eller endnu værre ignoreret af den enevældige klubledelse. Sådan gik det ikke! I stedet modtog hun sæsonens vandre(løbe)-pokal for bedste personlige forbedring på hele 13,4 procent i Hedelandsløbet. Næstformand John Kluge og sæsonens pokalvinder Mie Irming

 

Løb for Livet

 

En hvid løbe-T-shirt med en pustende halvskaldet herre, der er lige ved at blive passeret af et par smækre sild og sloganet "Pas på dig selv - løb for livet". Det er kendetegnet for medlemmerne af Roskilde-løbeklubben Løb for Livet, der har eksisteret siden 1992.

Løb for Livet står bag de månedlige motionsløb i Folkeparken. Der er en vandrepokal i klubben, som hvert halve år overdrages til det medlem, der har forbedret sine personlige løbetider mest i den forløbne sæson. Desuden arrangerer klubben fælles træningsaftener og deltager sammen i mange motionsløb rundt om på Sjælland - fra fem km.-stafetter til marathon. Traditionen byder, at klubmedlemmer og deres familie samles efter løbet til burgerboller med glaseret skinke og salat

 

Fællestræning

 

Tirsdage: Kl. 19 - 7½km stærkt kuperet rute fra Bymarken 63 - Vindingevej, Røde Port, Kong Valdemarsvej, Vikingeskibsmuseet, Sct. Jørgensberg Kirke, Byparken, Provstestræde, Roskilde Bibliotek, Klosterengen, Byageren, Bymarken

Torsdage:  17 km (det er også muligt at stå af efter 8 km). Rute: Fra Bymarken 63 - Køgevej, Søndre Ringvej, Holbækvej, Møllehusvej, Boserupvej, Sankt Hans Gade, Sankt Clara Vej, Frederiksborgvej, Brovej, rundt i Veddelev og tilbage ad Frederiksborgvej, Kong Valdemarsvej, Vindingevej, Bymarken

(januar-marts er torsdag aften reserveret til bakke- og intervaltræning, som foregår i grupper efter hastighed og giver masser af fart i futterne)

Søndage: Ofte en rigtig lang og hyggelig tur kl. 10 eller 14 - hvis vi ikke skal til et andet løb

 

 

(Torsdage fra 7. januar til 18. marts: Bakke- og intervaltræning

med start fra Bymarken 63 kl. 19. Dernæst 2 km jogging som opvarmning -

Bymarken, Byageren, Drosselvej (for enden af Drosselvej er det muligt at tilslutte sig, ca. kl. 19.10)

Derefter løbes der holdinterval (inddelt efter kondition)

Rundture på Ladegårdsstien samt H. H. Kochs vej. Der løbes

2 km med 6 intervaller. Efter en pause : 5 gange

bakketræning. Til slut : 1 km med 3 intervaller.

Efter træningen løbes 2 km (afjogning) retur til Bymarken.

Varighed : ca. en time, fra begyndelse til slut.

Husk stopur!)

 

Kontakt formanden for at høre, om det er noget for dig!

 

 

 

 

Roskilde - en by med seje traditioner

 

 

 

 

 

 

 

 Kontakt»

Formand for Løb for Livet er Jan Marott Behrens

 

 Løb med fællesspisning»

Nogle gange i løbet af sæsonen deltager klubben samlet i løbsarrangementer med telt, Løb for Livet-burgere mv. - se hvad der er planlagt for 2010

 

 Folkeparkens Motionsløb »

Løb for Livet står bag det månedlige motionsløb i Folkeparken.

 

 

Se Løb for Livets billeder!